Skovmosevej | Til- og ombygning af funkisvilla
En gennemgribende ombygning gjorde villaen til en moderne lys perle. Udhænget blev fjernet, facaden efterisoleret og pudset hvid med murkroner i zink. En tilbygning gav plads og rum i køkkenet og på 1. salen fik badeværelset et indbygget badekar med udsigt og altan. En væg blev fjernet og familien fik et stort køkken alrum. Den mørke vinterhave blev forvandlet til en lys stue med vinduespartier til gulv. Fra soveværelset på 1. salen blev der adgang til en ugeneret tagterrasse over vinterhaven.