Strandgårdsvej | Nyt sommerhus
I Enø ved Karrebæksminde er et sommerhus opført med udsigt over det åbne, naturskønne terræn. Placeringen er nøje afstemt efter lys og landskab, så både morgen- og aftensol kan nydes fra hver sin terrasse.
Den overdækkede terrasse mod vest giver læ og aftensol, mens terrassen mod øst åbner for morgenlyset. Huset er opført i træ med facadebeklædning i varmebehandlet træ, som kan stå ubehandlet og patinere naturligt over tid.
Taget er beklædt med sedum, der bidrager til biodiversitet, optager regnvand og hjælper med at regulere temperaturen i sommerperioden. Som nyt sommerhus er det disponeret med en enkel og robust materialeholdning, hvor arkitektur og omgivelser spiller tæt sammen.