Tilbygning til landejendom
En tilbygning til en landejendom eller et landhus skal både tage hensyn til det eksisterende hus og det landskab, det er en del af. Hos Saabye Arkitekter skaber vi holdbare løsninger med respekt for bygningens historie, arkitektur og placering og med øje for de behov, I har i dag og i fremtiden.
Vi ser hvert sted som unikt. Derfor starter vi altid med at forstå jeres dagligdag og ønsker til mere plads, hvad enten det handler om en ny boligfløj, et større køkken, bedre adgang til naturen eller en ny anvendelse af gårdrummet. Gennem dialog og realistisk rådgivning udformer vi en løsning, der skaber sammenhæng mellem nyt og gammelt.